Pædagogisk Kvarter – Episode 84

I denne episode af podcasten “Pædagogiske Kvarter” fra Socialt Indblik, diskuterer værten Niels Svanborg sammen med eksperterne Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen, hvordan hastighed og stramme tidsrammer har indtaget pædagogikken, og hvilke konsekvenser det har for børn, unge og de fagprofessionelle.

Vi vil dykke ned i de vigtigste temaer fra episoden og give en omfattende analyse af de udfordringer og løsninger, der blev diskuteret.

Deltagere

1. Niels Svanborg – Journalist og redaktør, vært for programmet Pædagogisk Kvarter fra Socialt Indblik
2. Anja Kristine Hvidberg Olsen – Cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Relationsmidlerne.dk og KompetenceUniverset.dk
3. Bent Madsen – Gæst, cand.pæd.pæd, tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for inklusion og eksklusion

KompetenceUniverset Kurser

1. Hastighedens Indflydelse på Pædagogik

Bent Madsen indleder med at påpege, at hastighed er blevet et mål i sig selv i pædagogikken. Der er et pres for, at børn skal bevæge sig hurtigere gennem uddannelsessystemet, fra vuggestue til børnehave, til skole og videre til ungdomsuddannelser. Dette pres skaber en situation, hvor der ikke er tid til at reflektere over, hvad det vil sige at lære, og hvad meningen med uddannelse er. Bent Madsen understreger, at dette tempo kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel og deres evne til at udvikle sig og trives.

Konsekvenser af Hastighed

• Mangel på Refleksion: Børn og unge får ikke tid til at reflektere over deres læring, hvilket kan føre til overfladisk forståelse og manglende dybdelæring.
• Stress og Mistrivsel: Det konstante pres for at præstere kan føre til stress og mistrivsel blandt både børn og fagprofessionelle.
• Manglende Tid til Relationer: Hurtige tidsrammer giver ikke plads til at opbygge stærke relationer mellem børn og voksne, hvilket er essentielt for børns udvikling.

2. Mål og Præstationer

Bent Madsen nævner, at der i folkeskolen er tusindvis af bindende mål, som børn skal opfylde. Dette skaber et fokus på præstation frem for trivsel. Der er en risiko for, at børn kun bliver anerkendt for deres præstationer. Dette kan føre til mistrivsel blandt børn, da de ikke føler sig set eller hørt.

Problemer med Præstationsfokus

• Identitetsproblemer: Børn kan føle, at deres værdi kun måles i deres præstationer, hvilket kan skade deres selvværd.
• Mangel på Anerkendelse: Børn, der ikke præsterer efter de opstillede mål, kan føle sig overset og ikke anerkendt for deres unikke kvaliteter.
• Øget Konkurrence: Et præstationsfokus kan skabe en konkurrencepræget kultur, hvor børn ser hinanden som rivaler frem for samarbejdspartnere.

3. Mistrivsel blandt Børn og Fagprofessionelle

Bent Madsen og Anja Kristine Hvidberg Olsen diskuterer, hvordan mistrivsel ikke kun er et problem blandt børn, men også blandt pædagoger og lærere. Statistisk set forlader mange pædagoger deres job kort tid efter endt uddannelse, hvilket kan skyldes de pressede arbejdsvilkår og manglende tid til at udføre deres kerneopgave: at være nærværende og engagerede i børns liv.

Årsager til Mistrivsel

• Arbejdspres: Pædagoger og lærere oplever et stort arbejdspres, som kan føre til udbrændthed.
• Manglende Støtte: Der er ofte mangel på støtte og ressourcer til at håndtere de mange krav og forventninger.
• Tidspres: Stramme tidsrammer gør det svært for pædagoger og lærere at være til stede og engagerede i børns liv.

4. Politisk Indflydelse

Niels Svanborg bringer politiske faktorer ind i diskussionen, herunder fremdriftsreformen, som har sat fokus på, at børn skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Bent Madsen påpeger, at dette pres ikke kommer fra pædagogerne selv, men fra politiske beslutninger, der påvirker den pædagogiske praksis.

Politiske Beslutningers Indvirkning

• Fremdriftsreformen: Har skabt et øget pres for at gennemføre uddannelser hurtigere, hvilket kan gå ud over kvaliteten af læringen.
• Centralisering af Mål: Politiske beslutninger om centrale mål og standarder kan begrænse pædagogernes fleksibilitet og kreativitet.
• Manglende Fokus på Trivsel: Politikker, der fokuserer på præstation og effektivitet, overser vigtigheden af trivsel og velvære.

5. Betydningen af Tid og Omsorg

Anja Kristine Hvidberg Olsen fremhæver, at tid og nærvær er essentielle for børns udvikling. Hun argumenterer for, at pædagoger og lærere skal have mulighed for at møde børnene, lytte til dem og skabe relationer, der er baseret på tillid og tryghed. Uden denne tid til omsorg øges mistrivslen.

Vigtigheden af Nærvær

• Relationer: Stærke relationer mellem børn og voksne er fundamentale for børns følelsesmæssige og sociale udvikling.
• Tillid og Tryghed: Tid og nærvær skaber et miljø af tillid og tryghed, hvor børn kan føle sig sikre og støttede.
• Individuel Opmærksomhed: Børn har brug for individuel opmærksomhed for at føle sig set og hørt, hvilket fremmer deres selvværd og trivsel.

6. Engagement i Pædagogikken

Bent Madsen introducerer begrebet “engagement årsplaner” som et alternativ til traditionelle læreplaner. Dette fokus på engagement fremmer pædagogernes evne til at observere og reagere på børns interesser og behov, hvilket kan føre til en mere meningsfuld oplevelse.

Fordele ved Engagement Årsplaner

• Fleksibilitet: Engagement årsplaner giver pædagoger mulighed for at tilpasse aktiviteterne til børns aktuelle interesser og behov.
• Øget Motivation: Når børn engageres i læringsprocessen, øges deres motivation og lyst til at lære.
• Meningsfuld Læring: Fokus på engagement fremmer dybdelæring og forståelse, da børnene ser relevansen af det, de lærer.

Konklusion

Episoden afslutter med en opfordring til at revurdere, hvordan pædagogikken struktureres, så der skabes plads til nærvær, tid og omsorg. Både børn og pædagoger og lærere har brug for et miljø, hvor de kan trives og udvikle sig uden det konstante pres for hastighed og præstation. Denne diskussion er vigtig for at forstå de nuværende udfordringer i pædagogikken og for at finde løsninger, der kan forbedre både børns og fagprofessionelles trivsel.

Anbefalinger

• Revurdering af Tidsrammer: Skab mere fleksible tidsrammer, der giver plads til refleksion og dybdelæring.
• Fokus på Trivsel: Prioriter trivsel og velvære over præstation og effektivitet.
• Støtte til Pædagoger: Øg støtten og ressourcerne til de fagprofessionelle for at reducere arbejdspres og fremme engagement.
• Politisk Handling: Arbejd for politiske ændringer, der understøtter en mere holistisk tilgang til pædagogik.
• Opråb til forældrene, som kontinuerligt må insistere på bedre vilkår for børnene opad i systemet – Her bakker organisationer som Børns Værd, HvorErDerEnVoksen og FOLA op.

Ved at implementere disse anbefalinger kan vi skabe en pædagogisk praksis, der fremmer både børns og fagprofessionelles trivsel og udvikling.