Pædagogisk Kvarter – Episode 14
I denne episode af podcasten “Pædagogisk Kvarter” diskuterer Niels Svanborg og Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan pædagoger og lærere kan forstyrre hinandens pædagogiske praksis på en konstruktiv måde.
Dette emne er særligt relevant i dagtilbud, skoler og opholdssteder, hvor samarbejde og feedback er afgørende for børns trivsel og læring. Anja, som er ekspert fra Relationsformidlerne.dk og KompetenceUniverset.dk, deler sine indsigter og erfaringer om, hvordan man kan skabe en kultur, der fremmer åben dialog og konstruktiv kritik.
Deltagere
- Niels Svanborg – Journalist og redaktør, vært for programmet Pædagogisk Kvarter fra Socialt Indblik
- Anja Kristine Hvidberg Olsen – Cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Relationsmidlerne.dk og KompetenceUniverset.dk
KompetenceUniverset Kurser
Hvad Betyder det at Forstyrre Pædagogisk Praksis?
Anja forklarer, at forstyrrelse af pædagogisk praksis handler om at engagere sig i kollegers metoder og tilgange uden at falde i fælden af “hensynstræthed.” Hensynstræthed opstår, når pædagoger undlader at adressere praksisser, de finder tvivlsomme eller ineffektive, af frygt for at såre deres kolleger. Anja understreger, at fagprofessionelle må bruge sig selv som det vigtigste redskaber i deres arbejde med børn og unge, og derfor er det essentielt at føle sig tryg nok i kollegiale relationer til at diskutere og spørge nysgerrigt ind til hinandens praksis.
Udfordringen ved at Give Feedback
Niels påpeger, at det kan være komplekst at foreslå forbedringer til en kollegas praksis. Anja er enig og bemærker, at de personlige, private og professionelle domæner ofte bliver sammenflettet i pædagogiske miljøer, hvilket gør det svært at adskille dem. Når nogen kritiserer en kollegas praksis, kan det føles som et personligt angreb, hvilket kan føre til forsvarsmekanismer og lukke ned for læring og vækst.
Skabelse af en Kultur for Åben Dialog
Anja understreger vigtigheden af at skabe en kultur inden for pædagogiske institutioner, der opmuntrer til åben dialog om praksisser. Ledelsen spiller en betydelig rolle i at fremme denne kultur, hvor der hersker psykologisk tryghed. Etablering af “relationelle kontrakter” blandt kolleger kan hjælpe med at sætte klare forventninger til, hvordan man giver og modtager feedback. Disse kontrakter bør udvikles i “fredstid” og på forkant, så personalet kan blive enige om, hvordan de bedst støtter hinanden i udfordrende situationer.
Timing af Feedback: I Øjeblikket vs. Efterfølgende
Niels rejser spørgsmålet om, hvorvidt feedback skal gives under en situation eller bagefter. Anja forklarer, at der er tidspunkter, hvor øjeblikkelig intervention er nødvendig, især når børns trivsel er på spil. Dog understreger hun, at dette skal gøres med omhu og en støttende indstilling. Grundlaget for denne tilgang er troen på, at folk generelt gør deres bedste under de givne omstændigheder.
Empati og Støtte
Anja foreslår, at når man observerer en kollega, der tydeligvis ses at være udfordret i en given situation, er det vigtigt at nærme sig situationen med empati og et ønske om at støtte snarere end at kritisere. Dette indebærer at forstå konteksten af kollegaens handlinger og tilbyde konstruktive forslag frem for hårde domme.
Vigtigheden af et Støttende Miljø
Anja fremhæver, at ingen lærer effektivt af at blive kritiseret hårdt. I stedet går hun ind for en nærende tilgang, hvor kolleger kan diskutere deres udfordringer åbent. Dette indebærer at flytte fra en personlig kritik til en professionel refleksion omkring praksis, med fokus på de pædagogiske aspekter frem for individuelle mangler.
Fælles Sprog og Tilgange
Hun nævner også værdien af at have fælles sprog og tilgange. Begrebet “metodeloft – det loft vi alle sammen rammer, når vi løber tør for gode metoder at anvende, kan hjælpe fagprofessionelle med at genkende, når de falder tilbage på uhensigtsmæssige praksisser, der slider på relationerne. Ved at bruge disse fælles termer kan pædagoger engagere sig i refleksioner om deres praksisser uden at føle sig personligt angrebet.
Personlige Erfaringer med Forstyrrelse
Niels spørger Anja, om hun har oplevet for at blive “forstyrret” i sin egen praksis. Anja reflekterer over sin tid som pædagog og erkender, at selvom hun meget sjældent har oplevet konstruktive forstyrrelser, husker hun et betydningsfuldt øjeblik, hvor en kollega greb ind i hendes praksis.
Et Konkret Eksempel
Hun fortæller om en situation, hvor et barn havde svært ved at følge hendes anvisninger under en overgang i garderoben. Barnet fremstod langsomt og tog ikke selvstændige initiativer til at tage sit tøj på. Anja blev mere og mere frustreret, og utålmodig over at skulle gentage sig selv mange gange uden effekt. Heldigvis trådte hendes kollega Liv til og foreslog, at Anja udelukkende fokuserede på barnet i stedet for at forsøge at guide flere børn på én gang. Denne intervention hjalp ikke kun det konkrete barn, men lettede også Anjas oplevelse af at være presset i situationen.
Skabelse af en Kultur for Konstruktiv Forstyrrelse
Anja konkluderer, at det er muligt at understøtte en kultur, hvor fagprofessionelle føler sig trygge ved at forstyrre hinandens praksis. Ved at fremme et miljø af tillid og støtte kan de engagere sig i meningsfulde refleksioner, der i sidste ende forbedrer deres pædagogiske tilgange og gavner de børn, de arbejder med.
Besvarelse af Lytter-spørgsmål
Mod slutningen af episoden adresserer Niels et spørgsmål fra en lytter, der oplever en kløft mellem to klasseværelser med forskellige pædagogiske tilgange. Lytteren føler sig utilpas ved at gribe ind i den anden klasses praksis, især da ledelsen ikke synes at adressere problemet.
Anjas Råd
Anja anerkender, at dette er en udfordrende situation. Hun opfordrer lytteren til at finde måder at engagere sig i dialog om forskellene i praksis, måske ved at indlede samtaler med kolleger eller bringe problemet til ledelsens opmærksomhed. Det er essentielt at arbejde for en sammenhængende tilgang, der stemmer overens med institutionens værdier og gavner børnene.
Afsluttende Tanker
Episoden understreger vigtigheden af konstruktiv feedback og behovet for en støttende kultur i pædagogiske miljøer. Ved at opmuntre til åben kommunikation og samarbejde kan fagprofessionelle forbedre deres praksisser og skabe et mere udviklingsstøttende miljø for børn.
Lytterne opfordres til at reflektere over deres egne praksisser og overveje, hvordan de kan engagere sig i meningsfulde refleksioner med kolleger og forældre for at forbedre deres pædagogiske tilgange. Episoden afsluttes med en invitation til at lytte med næste uge, hvor fokus vil skifte til kompleksiteten af forældresamarbejde i pædagogiske miljøer.
